Forfatterspirernes Skriveklubber fortsætter til efteråret

.
En hyggelig sæson i Forfatterspirernes Skriveklub på Vesterbro Bibliotek er netop slut! Her har jeg undervist en gruppe søde og seje forfatterspirer, og vi har beskæftiget os med alt fra at opbygge miljøer og skrive sjove tekster til historier med inspiration fra astronomiens verden og romanidéer.

I tirsdags rundede vi så sæsonen af med et oplæsningsarrangement i Bibliotekshuset på Rodosvej sammen med forfatterspirer og undervisere fra de andre tre forfatterspireklubber i København!

Men rigtigt slut er det heldigvis ikke, for takket være bl.a. støtte fra Statens Kunstfonds Huskunstnerordning fortsætter forfatterspireklubberne til efteråret.

Her kan man fra starten af september tilmelde sig forfatterspireklubber på fem forskellige biblioteker i København, hvis man er mellem 11 og 18 år.

Billet til forfatterspireklubben på Vesterbro Bibliotek, hvor jeg underviser hver mandag kl. 16.30 til 18.30 fra d. 2. september, kan købes lige her!

.