“Venus Fluefanger” udkommer!

.
På torsdag d. 21/2 udkommer “Venus Fluefanger” som en del af Høst & Søns Zoom-serie.

Jeg har skrevet “Venus Fluefanger” sammen med Camilla Wandahl, som jeg har kendt, siden vi begge var teenagere og drømte om at blive forfattere en dag!

“Venus Fluefanger” handler om Alex, der ikke rigtig føler, at han er ligesom de fleste andre drenge. Så måske betyder det, at Alex i stedet er ligesom Cornelia, som lægger videoer op på Youtube om sin transition fra mand til kvinde, og som Alex’ veninde Isa sender Alex links til – eller hvad?

Alex er i tvivl! Også om, hvordan man egentlig holder liv i en Venus Fluefanger: Den kødædende plante, som får næring ved at fange fluer og andre insekter i sine munde, der virkelig ligner kvindelige kønsorganer …

“Venus Fluefanger” er en roman om køn, identitet og kødædende planter.

Det flotte omslag er lavet af Alette Bertelsen.
.

.