Dobbeltdaten udkommer d. 10. juni!

.
Om ikke så længe - d. 10. juni - udkommer min bog “Dobbeltdaten”, der er en letlæst bog i Høst & Søns Zoom Ind-serie.

Bogen er illustreret virkelig stemningsfuldt og fint af Lykke Bianca, og det er første gang, jeg har prøvet at forfatte en historie med illustrationer til. Det har været utrolig sjovt og spændende at få lov til!

Og oven i købet er jeg så heldig, at jeg også har fået lov til at skrive en efterfølger, “Fødselsdagsfesten”, som udkommer her senere i 2016.

“Dobbeltdaten” handler om My på snart 13 år og hendes veninde Freja og deres første forsøg på at kaste sig ud i alt det der med drenge og kærester. Eller i virkeligheden mest Frejas - for det er hende, som pludselig skal mødes med Johan, og som gerne vil have My med på en dobbeltdate. Hvis My altså tør møde Johans ven Thor, og det ved hun ikke helt, om hun gør …

Jeg glæder mig, til “Dobbeltdaten” udkommer!

.

0 Responses to “Dobbeltdaten udkommer d. 10. juni!”


Comments are currently closed.